Velkommen til et fortællings-spor, der åbner for musisk forundring
En poetisk fortælling
Om at blive væk, spørge om hjælp
og sammen finde en vej tilbage til lyset.
Ud af fortællingen udspringer
samskabelses- og samproduktionsforløb og projekter,
samt undervisningsforløb til folkeskolens indskoling og mellemtrin.
En flaskepost er skyllet i land. Et råb om hjælp. Vil I hjælpe?
Vi hjælper to børn, vi tror vi ved
er fastlåst i ensomhed.
Gennem billeder, dramatisering, lyd-spor/landskaber, sange, kompositioner m.m, sætter vi krop på de udfordringer, de to børn står i.
Det er komplekse situationer, som byder på mødet med udfordrende følelser.
Vi iscenesætter konkrete bud på,
hvordan de kan gøre følelserne til deres venner.
Vi hjælper dem til at se skæve vinkler
og mønsterbrydende muligheder.
Og ad omveje og gennem ukendte smuthuller
hjælper vi de to børn,
som lige så godt kunne være dig eller mig.
HØR! LYT! Sådan blev det! Grusomt! Forfærdeligt!
LYT til starten af fortællingen...
STILSTAND PÅ ISBJERGET
To børn er fastlåste i Ensomhedens favn
Fortabt på et endeløst hav sidder 2 børn,
En dreng og en pige. Fastfrosset på et stykke is.
De husker ingenting. Slet ingenting.
ERINDRING i HUSKEHUSET
HUN husker lidt af det, der var. HAN falder i armene på Opgivelsen.
Nu, hvisker pigen ind i mørket. Nu, husker jeg.
Jeg ser æbletræet Jeg ser huset. Ser trappen.
Køkkenet... og katten, der drikker mælk af sin skål.
Ser stjernen over huset.
Men drengen ser det ikke, husker ikke.
SØGEN ad vandets veje
Nysgerrighed og Mod får dem videre...
Drengen folder et papirskib af vores flaskepost brev,
og fordi papiret er mættet af vores ønske om at ville hjælpe, så vokser skibet i hans hænder.
Så stort, at han må slippe det ud i bølgerne. Så stort, at at DE kan kravle op i det.
OG sejle, bort fra kulden og mørket...
Drømmenes planet
Dagdrømmebarnet giver pigen en drømme-boble.
Grådigheden får drengen til at ruge på drømme-æg.
I mørket spejler glitrende stjerner sig i havets blanke overflade,
for så at samles til en svævende drømme-planet.
FRYGTENS TINDE
Stedet, hvor Uro og Smerte presser sig på.
Musegrå skyer løber kapløb henover det sorte himmelloft.
Havet krymper sig som et såret dyr.
Kaster skibet henover rastløse bølger.
Mørket skræes op i lysende snitsår, fulgt af øredøvende brøl
KRAZZZCHHHHH Skibet er stødt mod et klippeskær.
De to børn kravler forslåede i land. Famler sig frem.
Mørket ulmer. Jorden under dem rumler.
Det er som at være inde i en sulten mave...
HAVBUNDEN
Det uendelige mørke
Sorgen hjælper dem
Frygtens tinde har skåret et hul i skibet.
Sort vand pibler ind.
breder sig som et tæppe over de to børns ben.
Det store sorte dyb trækker i skibet
Suger dem ned mod bunden.
Mærk mig! ... Det er Sorgen, der griber dem.
GRÆNSELANDET - Stedet for forandring
HUN udfordres af Vreden. HAN får Vreden forvandlet til Vilje.
Det er VREDEN, der har taget fat i hende.
Vreden med had i den ene hånd og hævn i den anden.
Hun er VRED. Hun er RASENDE.
Hvorfor skulle alting forsvinde? Hvorfor skulle mørket slette alt?
Hun vil SLÅ! Hun vil SPARKE!
...men der er ingen at sparke. Ingen at slå...
DEN SPIRENDE Ø
Stedet hvor nye tanker vokser frem. De ser nye veje med hjælp fra Tvivl og Håb.
De lander helt forskelligt.
Fortuna i en sump.
Luck i en lysning lidt derfra.
Mens lille Håbet har sat sig hos Luck,
trænger noget andet sig ind på Fortuna. Det er den drilske Tvivl.
Et nyt hjem kommer til dem...
Glæden tager pigens hånd. Taknemmeligheden holder om drengen.
HØR! Her bor børn, der leger... og griner.
De mærker det. Nu rejser verden sig igen på sine fødder.
