Et fortællings-spor, der åbner for musisk forundring
Mennesket har altid og på mange måder
søgt svar på livets gåder.
Nu har børn og unge
på tværs af steder og grænser
åbnet hjerter og krølled hjerner,
for i alvor og leg,
at skabe en ny fortælling om dig og mig.
De har spundet en rød tråd
henover livets spille-bræt
tilbage til det vi forlod
gennem mosaiker af mønsterbrud
på tværs af vrang og ret, tungt og let.
Så her er en ny fortælling om lykke og held
om at kende sig selv
og være hverdags-helte
der rækker ud og ind i det svære
når verden er ved at vælte
turde være, bære og lære
gennem mangler og fejl
med hjertet som spejl.
Følg i deres forundrings-spor
med alt du er, kan, vil og tror
Tag med
Bliv væk og find hjem
Et nyt sted.
Midt i dit og mit
Bag om sort og hvidt
Med min og din kompas-nål
pegende mod verdens-mål.
Den røde tråd starter her
En flaskepost er skyllet i land. Et råb om hjælp. Vil I hjælpe?
At hjælpe er starten på en fælles rejse fra mørket til lyset.
En rejse, hvor vi sammen med to fortabte børn
kommer til en række forundrings-steder.
Hvert sted tager afsæt i almene livs-tematikker,
der udløser en række følelser.
Her er følelserne personificerede
og vi hjælper de to børn med at håndtere dem.
Vi skaber et lyd-spor til rejse-fortællingen
og lyd-landskaber til de forskellige steder vi besøger.
De følelses-karakterer får ligeledes liv
gennem sang og musik.
Vi hjælper også de to børn med at huske tiden før alt forsvandt.
Stedet de kom fra, der hvor de boede.
Vi mindes de sange de fik sunget og selv sang.
Sange I måske også kender, fra I var små.
Ja, Lyt! Hør! Sådan blev det. Grusomt! Forfærdeligt!
FASTFROSSET På isen
Ja, Fortabt på et endeløst hav sidder en dreng og en pige,
fastfrosset på et stykke is.
De husker ingenting. Slet ingenting.
RØDDER Erindringens hus
Nu, hvisker hun. Nu, husker jeg. Jeg ser æbletræet
Jeg ser huset. Ser trappen. Køkkenet
og katten, der drikker mælk af sin skål.
Ser stjernen over huset.
SØGEN Vandets veje
Pigen folder et papir skib ud af flaskepostens budskab.
SE - Det lille skib vokser i hendes hænder.
Så stort at hun må slippe det ud i bølgerne.
Så stort, at hun kan kravle op i det. Hun kan sejle væk.
Væk fra kulden og mørket. Men noget holder hende tilbage...
DRØMME
Den sfæriske planet
Tiden flyder sammen med hav og himmels skiften.
Timer bliver umærkeligt til dage, måske uger.
Glitrende forførende stjerner spejler sig
forfængeligt i havets blanke overflade
for så pludseligt at samles i en svævende drømme-ø.
URO Frygtens tinde
Da skærer lysende snitsår gennem mørket. Fulgt af øredøvende brøl.
Musegrå skyer løber kapløb henover det sorte himmel-loft.
Havet krymper sig som et såret dyr.
Kaster skibet henover rastløse bølger.
Et pludseligt hårdt bump, kaster dem over skibets kant.
Spytter dem i land på et klippe-skær.
Famlende kommer de på benene.
MØRKE - Dybet
Frygtens tinde har skåret et hul i skibet. Sort vand pibler ind.
Det stiger som et tæppe op omkring de to børns ben.
Månen sortner og synker i havet
Sådan er jeg, hvisker Skuffelsen - og trækker dem med mod bunden.
Mærk os! Det er er Skam og Skyld, der griber dem.
Hvirvler sort sand op omkring dem.
De kan intet se. Intet høre. Intet sige.
OPGØR Den brændende platform
Det er Vreden, der har taget fat i hende, med had i den ene hånd og hævn i den anden. Hun er RASENDE. Hvorfor skulle alting forsvinde? Hvorfor skulle mørket slette alt? Hun vil SLÅ. Hun vil SPARKE, men der er ingen at sparke.
HÅB OG TVIVL Den spirende have
De lander helt forskelligt.
Fortuna lander i en sump.
Luck i en lysning lidt derfra.
Tvivlen sidder hos Fortuna. Håbet hos Luck.
NY BEGYNDELSE
Mulighedernes mødested
Og se nu kommer en ny verden dem i møde. Et nyt hjem.
SE! HØR! Her bor børn, der leger... og griner. En dreng råber:
“Hvad hedder I?”. “Luck og Fortuna!” svarer de lidt forsigtigt, men drengen råber det videre til de andre. Og Luck og Fortuna mærker det. Hvor lykkeligt det er at have sit eget navn, og at når nogen åbner munden og råber dit navn, så bliver du glad.
