Mennesket har altid og på mange måder
søgt svar på livets gåder.
i sange og sagn
får det uforståelige et navn.
Vi mødes i fællesi musisk dansen
for i toner, billeder, ord, uden at vælte
at fortælle os selv og hinanden til helte
for sammen at tage kampen op og holde skansen
hver gang vi mister takt i livets valsen.
Sådanne fortællinger ændrer sig over tid,
påvirket af fremførendes og tilhørendes tanker og vid
får de overleverede fortællinger nye nuancer, dybder og evigt liv.
Flaskepost til fremtiden er ønsket om
at samskabe en sådan fortælling som
på tværs af tid og sted
bag om sort og hvidt
finder ind til kernen i dit og mit.
Et fælles i orkanens indre
hvor skønhed i det lille,
gør det alt for store mindre.
Fortællingen er afsæt for undervisningsforløb i Kulturskoler, samt folkeskolens indskoling og mellemtrin
og aktiveres af en fælles mission:
En flaskepost er skyllet i land.
Et råb om hjælp. Vil I hjælpe?
Vi hjælper to børn, vi tror vi ved
er fastlåst i mørke, kulde og ensomhed.
Gennem musik, sang, lyd og dramatisering
sætter vi krop på to fiktive børns fortælling om at blive væk og fundet.
Sammen med de to børn tager vi på en dannelsesrejse,
gennem en række almene livstematikker.
Her møder de forskellige følelser,
som vi sammen får styr på,
så følelserne bliver hjælpere,
i stedet for modstandere.
HØR! LYT! Sådan blev det!
LYT til starten af fortællingen...
STILSTAND PÅ ISBJERGET
To børn fastlåst i Opgivelsens favn
Fortabt på et endeløst hav sidder
en dreng og en pige.
Fastfrosset på et stykke is.
De husker ingenting. Slet ingenting.
FLASKEPOSTEN
To børn fastlåst i Ensomhedens favn
Vi sender vores flaskepost til de to børn
ERINDRING i HUSKEHUSET
HUN husker lidt. En smule af det der var.
HAN falder i armene på Opgivelsen.
Nu, hvisker pigen ind i mørket. Nu, husker jeg.
Jeg ser æbletræet Jeg ser huset. Ser trappen.
Køkkenet... og katten, der drikker mælk af sin skål.
Ser stjernen over huset.
Men drengen ser det ikke, husker ikke.
SØGEN ad vandets veje
Nysgerrighed og Mod får dem videre...
Drengen folder et papirskib af vores flaskepost brev,
og fordi papiret er mættet af vores ønske om at ville hjælpe, så vokser skibet i hans hænder.
Så stort, at han må slippe det ud i bølgerne. Så stort, at at DE kan kravle op i det.
OG sejle, bort fra kulden og mørket...
Drømmenes planet
Dagdrømmebarnet giver pigen en drømme-boble.
Grådigheden får drengen til at ruge på drømme-æg.
I mørket spejler glitrende stjerner sig i havets blanke overflade,
for så at samles til en svævende drømme-planet.
FRYGTENS TINDE
Stedet, hvor Uro og Smerte presser sig på.
Musegrå skyer løber kapløb henover det sorte himmelloft.
Havet krymper sig som et såret dyr.
Kaster skibet henover rastløse bølger.
Mørket skæres op i lysende snitsår, fulgt af øredøvende brøl
KRAZZZCHHHHH Skibet er stødt mod et klippeskær.
De to børn kravler forslåede i land.
Famler sig frem. Mørket ulmer.
Jorden under dem rumler. som en sulten mave...
HAVBUNDEN
Det uendelige mørke
Sorgen hjælper dem
Frygtens tinde har skåret et hul i skibet.
Sort vand pibler ind.
breder sig som et tæppe over de to børns ben.
Det store sorte dyb trækker i skibet
Suger dem ned mod bunden.
Mærk mig! ... Det er Sorgen, der griber dem.
GRÆNSELANDET - Stedet for forandring
HUN udfordres af Vreden. HAN forvandler Vreden til Vilje.
Det er VREDEN, der har taget fat i hende.
Vreden med had i den ene hånd og hævn i den anden.
Hun er RASENDE.
Hvorfor skulle alting forsvinde?
Hvorfor skulle mørket slette alt?
Hun vil SLÅ! Hun vil SPARKE!
...men der er ingen at sparke. Ingen at slå...
DEN SPIRENDE Ø
Stedet hvor nye tanker vokser frem.
De ser nye veje med hjælp fra Tvivl og Håb.
De lander helt forskelligt.
Fortuna i en sump.
Luck i en lysning lidt derfra.
Mens lille Håbet har sat sig hos Luck,
trænger noget andet sig ind på Fortuna. Det er den drilske Tvivl.
Et nyt hjem kommer til dem...
Glæden tager pigens hånd. Taknemmeligheden holder om drengen.
HØR! Her bor børn, der leger... og griner.
De mærker det. Nu rejser verden sig igen på sine fødder.
Læs hele fortællingen her...
READ THE STORY IN ENGLISH ...
