Velkommen til et fortællings-spor, der åbner for musisk forundring
VI HUSKER
Mennesket har altid og på mange måder
søgt svar på livets gåder.
I myter, eventyr og sagn
fik det uforståelige et navn.
VI LYTTER
Børn og unge har i alvor og leg,
med åbne hjerter og krøllede hjerner,
knyttet en fortællings-tråd om dig og mig:
Et musisk spind af spørgsmål, svar og gæt,
et redde- og gribenet af livstrådes flet.
VI SPILLER
Strenge er lagt over livets spille-bræt
på tværs af vrang og ret
giver liv til nye toners melodi
forbinder din livstråd fra dig til ti.
VI FORSTÅR
Der var engang,
sammensyet med det der må komme
til en mosaik af mønsterbrud,
der hjælper Lykke og Held ud.
VI LÆRER
Sammen at være
ægte hverdags-helte,
som rækker ud og ind i det svære
og bærer det, som er ved at vælte.
VI FØLGES
Langs et forundrings-spor
Skibet ladet med
samtidighed og samvigtighed
Båret af alt vi tror
bevæget af det vi kan, gør og ved.
VI OPLEVER
Suset i vores sejl,
når alle tænker med
blikket mod mulighedernes mødested
bag os skubber fortidens fejl
VI SER
Nye begyndelser midt i dit og mit.
Bag om sort og hvidt
med min og din kompas-nål
pegende i retning verdens-mål.
Fortællingens røde tråd starter her...
En flaskepost er skyllet i land. Et råb om hjælp. Vil I hjælpe?
At hjælpe er starten på en fælles rejse fra mørket til lyset.
En rejse, hvor vi hjælper to børn
vi tror vi ved
er fastholdet af kulden et sted
Vi kommer gennem en række forundrings-steder.
Hvert sted afslører en række personificerede følelser.
Vi hjælper, så følelserne bliver
hjælpere og ikke fjender.
Vi skaber et lyd-spor til rejse-fortællingen
og lydlandskaber til de steder, vi besøger.
Følelses-karaktererne får ligeledes liv
gennem sang og musik fra hele verden.
Vi hjælper også de to børn med at huske tiden før
Stedet, de kom fra, der, hvor de boede.
Vi mindes de sange, de fik sunget for dem, og dem de selv sang.
Sange, I måske også kender, fra I var små.
HØR! LYT! Sådan blev det! Grusomt! Forfærdeligt!
LYT - til ´starten af fortællingen...
STILSTAND PÅ ISBJERGET
HUN er er fanget af Tilfrysningen.
Fortabt på et endeløst hav sidder 2 børn,
En dreng og en pige. Fastfrosset på et stykke is.
De husker ingenting. Slet ingenting.
ERINDRING i huskehuset
HUN husker lidt af det, der var. HAN falder i armene på Opgivelsen.
Nu, hvisker HUN. Nu, husker jeg.
Jeg ser æbletræet Jeg ser huset. Ser trappen.
Køkkenet og katten, der drikker mælk af sin skål.
Ser stjernen over huset. HAN kigger blot ind i mørket
SØGEN ad vandets veje
Nysgerrighed og mod får dem videre...
Pigen folder et papirskib ud af flaskepostens budskab,
og fordi vores brev er så fyldt med ønsket om at hjælpe,
vokser skibet i hendes hænder.
Så stort, at hun må slippe det ud i bølgerne.
Så stort, at hun kan kravle op i det. Hun kan sejle, bort fra kulden og mørket
Men noget holder hende tilbage...
Drømmenes planet
Stedet for balancegang
mellem ønsker og virkelighed
og hvor vi møder
Dagdrømmebarnet og Grådigheden.
I mørket spejler glitrende stjerner sig
i havets blanke overflade
for så pludseligt at samles i en svævende drømme-planet.
FRYGTENS TINDE
Stedet, hvor Uro og Smerte presser sig på.
Musegrå skyer løber kapløb henover det sorte himmelloft.
Havet krymper sig som et såret dyr.
Kaster skibet henover sine rastløse bølger.
Mørket revner i lysende snitsår, fulgt af øredøvende brøl.
Så pludseligt et hårdt BUMB
Skibet er stødt mod et klippeskær.
De to børn kravler forslåede i land. Famlende i mørket.
Jorden under dem rumler som en sulten mave...
Himlen ulmer. Øjne lurer i mørket.
HAVBUNDEN
Mørket omslutter os, når vi rammer bunden.
Stedet for afsked med det, der var med hjælp fra Sorgen.
Frygtens tinde har skåret et hul i skibet.
Sort vand pibler ind.
Lægger sig som et tæppe om de to børns ben.
Det store sorte mørke trækker i dem.
Suger dem ned mod bunden.
Mærk mig! Det er Sorgen, der griber dem.
GRÆNSELANDET.
Den brændende platform hvor de udfordres af Vreden, som dog viser sig at indehold Viljen, som er klar til at hjælpe dem videre.
Det er VREDEN, der har taget fat i hende.
Vreden med had i den ene hånd og hævn i den anden.
Hun er VRED. Hun er RASENDE.
Hvorfor skulle alting forsvinde? Hvorfor skulle mørket slette alt?
Hun vil SLÅ! Hun vil SPARKE!
...men der er ingen at sparke. Ingen at slå...
DEN SPIRENDE Ø
Stedet hvor nye tanker vokser frem
De ser nye veje med hjælp fra Tvivl og Håb.
De lander helt forskelligt.
Fortuna lander i en sump.
Luck i en lysning lidt derfra.
Mens lille frk. Håb har sat sig hos Luck,
trænger noget andet sig ind på Fortuna. Det er den drilske Tvivl.
EN NY BEGYNDELSE
Et nyt hjem kommer til dem
SE. Et mulighedernes mødested. Glæden tager pigens hånd
Taknemmeligheden holder om drengen.
HØR! Her bor børn, der leger... og griner.
“Hvad hedder I?” spørger de. “Luck og Fortuna!” svarer de, lidt forsigtigt.
En fortæller deres navne videre til de andre.
Og Luck og Fortuna mærker det.
Hvor lykkeligt det er at have sit eget navn, og at når nogen åbner munden og kalder dig ved navn, så bliver du glad.
