Ankomst til Umoronia

Det er som en labyrint af torne og skarpe klippevægge.
Hendes blik slipper ikke et sekund fødderne for ikke at skære sig på de forræderiske skarpe sten.... 

 De knivskarpe klipper flænser deres arme og ben til blods, og deres fødder glider rundt på stenene, der er fedtet ind i en blanding af olie og regn. Snart er der kun en smal passage mellem to stejle klippevægge, hvor de kan gå. De træder derind, og det ser et øjeblik ud, som om de skarpe våde klipper, der tårner sig op på hver side af dem, vokser en lille smule. Og som de står der og føler sig meget små, begynder jorden under dem at rumle og ryste. Som en kæmpestor sulten mave, der endnu ikke har fundet ud af, hvad det er, der er galt.
Og den øredøvende rumlen bliver højere og højere, jo længere de bevæger sig ind i ad den smalle sti. Snart hører de hverken lyden af de fedtede sten, der smutter under deres bare fødder, eller regnen, der slår sin pisk mod de nøgne klippevægge omkring dem. Alting opsluges i den urdybe rumlen fra klippernes inderste kerne. 

 

De når tilbage til skibet:

Vandet er steget og når dem nu til anklerne da de træder om bord. De tager flasken, fylder den og hælder vandet ud, mens de sejler bort ud over det store hav, der nu er blevet så stille at der kun er lyden af vandet fra flasken når den  fyldes og tømmes…

Det er her de bor. Smerte og Uro
De har skarpe skuldre. De vokser, de tårner sig op.
Og sætter hver en fod på hjertets lys og træder til.
Hun ryster. Hun er bange. Mere end før.
De sætter hver en fod på lyset og træder til.
Hun ryster, Hun skælver.

Nu spørger han: Er du bange?
Det er jeg, siger hun
men ikke når du holder mig i hånden.
Det gør jeg, siger han. Altid

Hendes ene arm er nærmest bare en stump, og den anden når helt ned til jorden.
Hendes krop er en tom skal.
Øje stirrer hult ud i luften lige hen over børnenes hoveder.  Øjet, der før stirrede tomt ud i luften, fanger deres blikke, og de mærker, at deres maver snører sig sammen.
Så er hun væk – lige så pludseligt, som hun kom.
Men hendes stemme rumler i maven:

Fra jeres små runde maver,
jeg rumler, stikker og gnaver.
jeres tanker drejer,
og med jeres værste mareridt leger.
Får alting vendt op og ned.
Hvem tror I egentlig, at I kan regne med?

Jeg forærer stik og jag
du kan aldrig slappe a`
jeg slår ned, for så at gøre lam
Hver gang får jeg ram
stikker i  dine forfædres sår
lige på det sted i dig,
som giver plads til mig
Men hvem er jeg?

De prøver at slippe væk fra stemmen ved at stikke fingrene i ørerne, men det nytter ikke. 

De vender sig om for at løbe tilbage, hvor de kom fra, men så ser de den creepy nar der dukker op i et vindpust. Han hvisler sin sang i vinden:

HØR: Dave Crusin: Mud Island fra filmen: “The firm”.

Jeg ryster og rusker dig
får dine tarme til at skrige
knuger dig sammen i mit rige
Du tør ikke – råber jeg
og lukker døren foran dig
Jeg er den mørke skov der vokser op fra dit gulv
Jeg er skabets store mørke hul
En død mand under din seng
Ham der ringer og bare er stille
At det du troede var sandt
men som sammen med tæppet forsvandt
Når du løber – indhenter jeg altid dig
Hvem er jeg?

De to børn ryster, de skælver. De vil væk. Men deres ben er som beton, og de tør ikke engang trække vejret. 

”Jeg er bange”. siger han
Det er som om hans stemme kommer et andet sted fra. Som om noget står over dem….

Det er godt sammen at bære,
det ubærlige og alt for svære
Prøv, om I sammen om mig kan være
Og måske sammen lære
at trække vejret dybt
forlade angstens krypt
et øjeblik med lange ben i uvejret at stå.
og derefter bruge dem til at løbe væk på.
Jeg er den der findes i dig
og som kan sende dig en ny vej
Hvem er jeg?

Pigen klemmer drengens hånd så fingrene bliver helt hvide.
Og nu mærker hun det også – hun er bange.

Jeg har til jer en magisk rednings-ring.
så I uden besvær kan komme langt omkring
Et skjold der giver lidt ekstra mod.
Som lægger et tæppe over rædselens rod
For selv den stærkeste må jo sande,
kun en tåbe frygter ikke de store vande.

Hun sætter den på hans finger – og tager hans hånd og sammen går de ned til skibet.

WordPress Theme built by Shufflehound. © 2017 Flaskepost til Fremtiden.
OmKonceptet
Formål
Eksperimentarierne
Fremvisning
Kontaktos