Drøm - Hvad sker der her?

Sandet på stranden er lyserødt og blødt som vat.
De mærker det under de bare fødder, som de går der, helt stille i den nye verden.
Et hav af glitrende sæbebobler vælter ud over stranden med retning imod dem.
Stopper over dem og danser og nu ser de det - det er flyvende bolche kugler.
En falder ned fra de lyserøde skyer og lander for fødderne af drengen.
Han stopper bolsjekuglen i munden.
Uhmm, den eksploderer med klistret sirups-saft, som
løber ned over hans hage og ned på resterne af hans skjorte
En boble har også lagt sig ved pigens fødder.
Hun betragter den længe med en skeptisk mine.
Så smager hun forsigtigt på bolsjet. Det hviner i tænderne og synger for ørerne.

 

 

Mon nogen her bor?

Hun kommer frem indhyllet i bobler

Jeg drømmer kun ønske drømme
sødeste eventyr
boble-beruser
 dig til at glemme
 livets triste grå vej
Lad mig puste til dine drømme
til alt andet ikke er mer
for hvis du aller dybest inderst inde
tror du kan drømmens lykke vinde
så er din evige lykke – lige her…

Drømmer.

Drømmer tit.

Glemmer alt

Drømmer og glemmer.

Jeg kommer med dagdrømme i uendelige strømme

 

 

Mit navn er fornægtelse

Pigen tager boblebarnets hånd og tager imod hendes vidunderlige dagdrømme. De danser omkring hende og hvirvler hende med ind i alverdens eventyr.

Så pludseligt er der en der råber STOP
Boblerne omkring hende stopper

Han har hevet fat i hende. Først kan hun slet ikke kende ham.
Han var da ellers med hende i bobledansen,
men da var han helt anderledes lækker og sej…
Han peger ned på skibet.
Men hun vil ikke med. Hvorfor skulle hun det?
Her er jo alt man kan drømme om…

Så hører de hendes stemme indeni..

 Boblelegen er forglemmelsen
men husk – før kunne I også  se
 lyserøde bobler af lykke  i den grå sjap sne

 

 

Hun tordner frem.
Minder mest af alt om en fedladen larve,
der er kommet for tidligt ud af sin puppe.
Hendes mave så opsvulmet stor,
som har hun slugt den hele jord
Vingerne må kæmpe for at holde hende oppe,
men hun er ikke til at stoppe
Hun lader sin tunge krop finde grund
og hvæser med sin lille spidse mund:

Mer´, mer´, mer´
Mer´, mer´, mer´
Blind for alt det som er her
Flyver højre end vinger bær
Mer´, mer´, mer´
Mer´, mer´, mer´
Jeg afskyr middelmådighed
Jeg vil ha´overdådighed…

Jeg er Grådighed….

Under hende er  en redde af æg – som hun ruger på.
Hjælp mig med at varme disse drømmeæg
så drømmene kan vokse sig kæmpe store – og bliver til ønsker om at få alting, alt det største, at blive den mægtigste, at blive den kendteste, at blive den populæreste Kom varm æggene med jeres vildeste ønsker

 

Et sted på øen er en vippe, og på hver sin ende af vippen sidder to piger.
De kæmper hele tiden om  at være der hvor den anden er – oppe eller nede. 

Drømmer mig en drøm hver nat
om at finde min skat 

begravet der et sted i mig
må være en som som dig.

med alt det som du har…
Hvem var det nu vi var?

 

 

 

Udmattede og forkvalmede er de tilbage i skibet. Et øjeblik var længslen stillet. Et øjeblik var alt bare lystfyldt eufori. Men nu? Hvad nu? De ser op mod stjernerne.
De er ikke længere blot ensomme pletter på den sorte himmel. De tager hinanden i hånden og danner former og billeder, stjerneformer og stjernebilleder, der viser alt det, de drømte om.
Og nye drømme opstår.

 

 

Igen er de en lille lysende prik på havets mørke, men nu mellem et virvar af små lysende prikker på himlen.
Hun forbinder prikkerne med streger.
Tegner hendes kat, som den lå på hendes dyne - og spandt
Han husker katten. Den fandt altid hjem.
Indtil den dag, hvor den skød ryg, hvæsede.
Det var sidste gang han så den.

Og nu husker han stemmerne der hviskede om det, der skulle ske.
Skridt på trappen om natten.

Han vil glemme, han vil ikke huske, han vil ikke...
Han mærker det. Havet der bliver uroligt uden dem - fører dem med.
Han vil ikke han vil ikke - han vil glemme, men skibet vil noget andet...

 

WordPress Theme built by Shufflehound. © 2017 Flaskepost til Fremtiden.
OmKonceptet
Formål
Eksperimentarierne
Fremvisning
Kontaktos