Drømmenes planet
SE
midt i stjernetågerne tager en drømme-planet form.
Skibet lægger til ved en lyserød kyst.
SE En glitrende strand, så langt øjet rækker.
DUFT Luften er tyk som candyfloss-klistret sød-suppe-sirup
der lokker dem ud af skibet.
MÆRK, Det hviner i tænderne.
Fødderne synker i det lunke sand
HØR, Det synger for ørerne af
af tusind spilledåser der drejer.
hvirvler dem rundt og rundt, som i en fortryllet karrusel.
JA ,Så ganske svimlende vidunderligt er der her.
HØR!
En lille stemme trænger sig på,
tæt på og alligevel så uopnåeligt langt borte...
Det er kun pigen, der høre den...
Kun hende, der får øje på Dagdrømmebarnet:
En lille rund pige,
der lokkende rækker
en drømme-boble frem mod hende...
SE!
En kæmpe stor sommerfugl sværmer om drengen
Lægger et drømme-æg under ham.
DAGDRØM
Hvisk ind drømmeboblens støv
Her kan du blive både blind og døv
Virkeligheden hviskes bort
Vasket bort er koldt og sort
DIGT MED:
Drømmene dufter af….
Drømmene smager af…
Drømmene føles så....som…
I drømmenes bobler er.......
GRÅDIGHED
Mer´, mer´, mer´.
Blind for alt det, som der er.
Væk med alt det kedelige grå
Lad mig nu bare mere få
Se alt det jeg slæber med med
For jeg er......... Grådighed
DIGT MED:
Mer`, Mer`Mer`
Hvad kan jeg mon tilranne mig her?
Jeg vil have.....
Jeg vil eje......
Drømte mig en drøm i nat,
om at være ligesom dig.
Drømte mig en drøm i nat,
om alt det som du har.
Glemmer, hvad jeg selv har.
Glemmer, hvem jeg selv var.
Mørket trækker sig sammen om dem igen.
Den vidunderlige drømme-ø fordamper, som var den blot et drømmesyn.
SE - de er tilbage i skibet, i mørket.
Jeg drømmer bare om at bevæge mig ud af mørket.
Højre fod, venstre fod, hvisker hun.
Ja, mumler han. Bevæge os - ud af mørket.
Jeg drømmer om at løbe, hvisker drengen
MEN, der er jo ingen steder at løbe hen.
Kun skibet, der bærer dem dybere ind i mørket.
Der er så stille nu, men inden i dem er der ingen ro.
Hun husker katten, dens veltilfredse spinden,
der fandt vej dybt ind i kroppen.
Den fandt ALTID hjem.
Men hvad med os? tænker hun, Finder vi hjem igen?
Han husker edderkoppen i stuens hjørne.
Edderkoppen, der skaber sig et nyt hjem
hver gang dens hjem blæses omkuld.
Bedstemor der spandt.
Hendes øjne fast fæstnet på den røde tråd mellem hendes hænder.
Hvis vi holder lyset tændt i vores hjerter, hvisker hun.
Hvis vi bliver ved med at redde trådene ud, løsne knuderne, følge den røde tråd, så vil vi finde en vej...