Den sfæriske planet
Skibet lægger til ved en lyserød kyst.
Glitrende pink kyst, så langt øjet rækker.
Søde dufte lokker dem ud af skibet.
Hendes fod synker ned i det lyserøde sand.
Luften er tyk som candyfloss klistret sødesuppe sirup.
Det synger for hans ører. Hviner i hendes tænder.
Alt drejer, som styret af et uendeligt antal spilledåser,
Hvirvler dem rundt og rundt, som i en fortryllet karrusel.
Hør, hvisker pigen. En lille fin stemme trænger sig på,
tæt på og alligevel så uopnåeligt langt borte...
Men det er kun hende der kan høre den...
Kun hende, der nu får øje på boblebarnet
En lille rund pige, der lokkende rækker en drømme-boble frem mod hende...
Pigen er helt forsvundet ind i drømme-boblens sød-suppe eventyr.
Drengen prøver at få hende til at vågne,
men han stoppes af et magisk væsen...
Hun mærker et stik. Hendes drømme-boble er sprunget:
Hun er tilbage i mørket.
Hun ser drengen.
Ser det æg han ruger på i sine hænder.
Hans absurde drømme. Hans latterlige drømme.
Uopnåelige. Og så tager hun hans æg og knuser det imellem hendes fingre. Ud siver kvalmt duftende varm luft.
Det er ikke første gang. De har altid vidst, at de store drømme ikke tilhørte dem. De tilhørte de andre.
Misundelsen har stukket sit ansigt frem.
og trækker mørket tættere sammen om dem.
Hun husker:
Alt det de andre havde. Alt det de andre fik...
Alt det de ikke fik...det de ikke havde....
Misundelsen lader hende spejle sig i sit spejl.
DAGDRØM
Hvisk ind i drømme-boblen her
Se alt det der i drømme sker.
Virkeligheden forsvinder bort
Vasket bort er gråt, hvidt og sort
Se, drømmeboble sne.
som at synke ned i lunken sød the
DIGT MED:
Drømme dufter af….
Drømme smager af…
Drømme føles som…
GRÅDIGHED
Mer´,mer´,mer´.
Blind for alt det som der er.
Jeg hader alt det små og grå
Lad mig bare mer´ få
For jeg er......... Grådighed
MISUNDELSE
Drømte mig en drøm i nat,
om at være ligesom dig.
Drømte mig en drøm i nat.
om alt det som I har.
Glemmer hvad jeg selv har.
Glemmer hvem, jeg selv var.
Skuffelsen lister ind.
trækker mørket sammen om dem igen.
Den vidunderlige planet fordamper, som var den blot et drømmesyn.
De er tilbage i skibet, i mørket.
Jeg drømmer bare om at bevæge mig ud af mørket.
Højre fod, Venstre fod. hvisker hun.
Ja, mumler han.
Jeg husker benene. Hvordan de hoppede, de dansede.
Det ene ben en hund, det andet en kat.
Jeg drømmer om at løbe.
MEN, der er ingen steder at løbe hen.
Kun skibet, der bærer dem dybere ind i mørket.
De sidder og tænker. På dengang.
Katten der spinder på dynen om aftenen,
Det rumler sjovt helt ind i maven.
Den fandt ALTID hjem.
Men hvad med os? spørger han.
Hvad hvis vi aldrig finder hjem?