DRØMME
SANDET PÅ STRANDEN ER LYSERØDT OG BLØDT SOM VAT...
De mærker det under de bare fødder,
som de går der, helt stille i den nye verden.
Et hav af glitrende sæbebobler vælter ud over stranden med retning imod dem.
Stopper over dem og danser og nu ser de det - det er flyvende bolche kugler.
En falder ned fra de lyserøde skyer og lander for fødderne af drengen. Han stopper en i munden.
Den eksploderer med klistret sirups-saft, som
løber ned over hans hage og ned på resterne af hans skjorte
Det hviner i tænderne og synger for ørerne.
DAGDRØM DATTER
GRÅDIGHEDEN
JALOUSI og MISUNDELSE
Igen er de en lille lysende prik på havets mørke, men nu mellem et virvar af små lysende prikker på himlen.
Hun forbinder prikkerne med streger.
Tegner hendes kat, som den lå på hendes dyne - og spandt.
Han husker katten. Den fandt ALTID hjem.
Indtil den dag, hvor den skød ryg, hvæsede.
Det var sidste gang han så den.
Og nu husker han stemmerne der hviskede om det, der skulle ske.
Skridt på trappen om natten.
Han vil glemme, han vil ikke huske, han vil ikke...
Han mærker det. Havet der bliver uroligt uden dem - fører dem med.
Han vil ikke han vil ikke - han vil glemme, men skibet vil noget andet...
DRØMME
SANDET PÅ STRANDEN ER LYSERØDT OG BLØDT SOM VAT...
De mærker det under de bare fødder,
som de går der, helt stille i den nye verden.
Et hav af glitrende sæbebobler vælter ud over stranden med retning imod dem.
Stopper over dem og danser og nu ser de det - det er flyvende bolche kugler.
En falder ned fra de lyserøde skyer og lander for fødderne af drengen. Han stopper en i munden.
Den eksploderer med klistret sirups-saft, som
løber ned over hans hage og ned på resterne af hans skjorte
Det hviner i tænderne og synger for ørerne.
DAGDRØM DATTER
GRÅDIGHEDEN
JALOUSI og MISUNDELSE
Igen er de en lille lysende prik på havets mørke, men nu mellem et virvar af små lysende prikker på himlen.
Hun forbinder prikkerne med streger.
Tegner hendes kat, som den lå på hendes dyne - og spandt.
Han husker katten. Den fandt ALTID hjem.
Indtil den dag, hvor den skød ryg, hvæsede.
Det var sidste gang han så den.
Og nu husker han stemmerne der hviskede om det, der skulle ske.
Skridt på trappen om natten.
Han vil glemme, han vil ikke huske, han vil ikke...
Han mærker det. Havet der bliver uroligt uden dem - fører dem med.
Han vil ikke han vil ikke - han vil glemme, men skibet vil noget andet...