black

MØRKET på bunden

DE SYNKER

De forsøger at finde fodfæste i mørket, men havbunden er som tjære.
Alt ser sort ud. Men SE nu græder drengen. Hans tårer falder som store runde sten.  Pigen løfter dem, en for en, og lægger dem, så de danner en sti af trædesten hen over den sugende havbund.
Skridt for skridt bevæger de sig gennem det tætte mørke

LYT. De følger en stemme...

Sorgens sang

Jeg er havets sorte sol
Dybets triste sorgrig fugl
Jeg sætter din tid i stå
For igen at få den til at gå


Sorgen hjælper dem med sin sang

Tænk, I glemte, at I ved.
Alt I har, kan mistes
Synke dybt i mørket ned
Intet her kan fixes
Sammen være
 og det svære
bære

De kommer til en trappe - og bevæger sig skridt for skridt opdag
Men så får pigen øje på en rød dør. En nødudgang.
Hun er træt efter den lange vej opad... så
SE nu! Pigen åbner,  går ind uden tøven. Helt uden at se sig tilbage.
Drengen kalder på hende, men hun hører ham ikke.
Noget har taget fat i hende. Noget stort. Noget voldsomt.

WordPress Theme built by Shufflehound.
OmKonceptet
Formål
Eksperimentarierne
Fremvisning
Kontaktos