black

MØRKE

DE SYNKER NED PÅ BUNDEN.

De forsøger, at finde fodfæste i mørket, men havbunden er som tjære.
Skam og Skyld griber dem om fødderne for at trække dem ned.
Det er Skam og Skyld der trækker i dem. Alt ser sort ud.
Men SE nu græder drengen - græder sten. 
Pigen tager en sten og en til - lægger dem så de danner en sti  hen over den sugende havbund.
HØR, skridt for skridt, bevæger hun sig gennem det tætte mørke - hele tiden med drengens hånd i sin.
LYT, Pigen følger en stemme der synger. 

 

Sorgens sang

Jeg er havets sorte sol
Dybets triste sorgrig fugl
Jeg sætter din tid i stå
For igen at få den til at gå

Så står de stille i hvad der synes for evigt. Som om alt gået i stå. Alt er forsent. Alt er slut.


Sorgen kalder på dem. Han følger efter...skridt for skridt.

Tænk I glemte, at I ved
Alt I har kan mistes
Synke dybt i mørket ned
Intet her kan fixes 
Sammen være  
med det svære
bære

Men så spærres vejen pludseligt af en rød dør. En nødudgang.
SE! Pigen åbner,  går ind uden tøven. Helt uden at se sig tilbage.
Drengen kalder på hende, men hun hører ham ikke.
Noget har taget fat i hende. Noget stort. Noget voldsomt.

WordPress Theme built by Shufflehound.