Opgør - Grænselandet

 

Husker du? spørger hun?
“Det var dem der svigtede, dem der bare lod os sejle vores egen sø, selvom de vidste, vi kunne drukne.
Dem, der ikke så, dem, der ikke gjorde.
Ligeglade – det var, hvad de var ” siger pigen .

“Husker du – det hvordan det skete – hvordan det hele forsvandt,” siger drengen.  
“De væltede bare det hele. Alt splittet til atomer.
Man vidste aldrig hvornår eller hvorfor.

Husker du hvordan vi gemte os under trappen,
og håbede at det ville stoppe?”

“Husker du?” råber han for at overdøve larmen.
Det begynder at boble i dem.
“Mit hjerte banker som vil det løbe væk,” siger drengen.
“Jeg vil slå!” siger pigen.
“Men der er ingen vi kan slå.”
“Jeg vil sparke, men der er ingen vi kan sparke.”
“Hvorfor skulle mørket træde ind og slette alt?”
“Det er din skyld,” hvæser pigen pludseligt.
Hun vender sig mod drengen.

“Nej. Det var dig der…” Han stopper op.
Hendes øjne er rødglødende og de ser lige ind i hans. 

“Nu husker jeg dit navn,” siger han.
“Jeg husker at du er Fortuna. Jeg vil råbe dit navn. Fortuna.”
Det rødglødende flimrer et øjeblik. 
“Og jeg husker, at du er Luck,” siger pigen.
“Ja, det er mit navn. Mit eget navn.
Jeg ved, hvad jeg hedder: Luck!”
“Og Fortuna,” siger pigen. “Fortuna er mig.”
“Hvorfor skulle det hele forsvinde?”

 

 

En jættetroldkælling af utrolige dimensioner dukker op og Hun udstøder et blodengle skrig dybt inde fra et hjerte i krig.
Hun er større end hele øen, og vipper faretruende under hende 

Jeg rører i havets stor kar
gør vulkanerne er klar.
er orkanen der tar

får træer til at knække som var de tændstikker.
jorden skælver, livets blod hvivler 
Huse splintres i tusind stykker.
Som en rød klud
farvet af et skæbnesvangert skud
Jeg er en stor blodtud
med knytnæver der sprænger ud

Had i den ene hånd og hævn i den anden
råber fy for fanden

Jeg vælter frem mod og i dig
Jeg kommer med alt det modsatte af freden

Jeg er…..

 

Og nu mærker de det!

“Jeg vil slå!” råber pigen. “Jeg vil sparke!” råber drengen.

Der er ingen at slå. Ingen at sparke.
Hvorfor skulle mørket træde ind og slette alt?

Så slå dog til mørket. Spark til mørket, Råb ad mørket.

Og de sparker. De råber. De slår. 

 

Gi’ ikke op.
Hun  vokser ud af kæmpe kællingens store mave.
Hendes stemme er lille,

men alligevel fyldt med kraft.

Bryd mønstrene der er lagt,
trods arvesyndens vagt.
Find en vej, hvor den ikke er at finde.
Lad ikke vreden med had og hævn jer binde.
Min kanon kan skyde jer ud
En kernekraft af et skud
Jeg sørger for at du VIL når det er det der skal til.
Jeg er..

Ja, siger Fotuna – jeg VIL – jeg VIL finde et godt sted at være
– det er aldrig for tidligt at finde et godt sted at være. Jeg VIL.

Også mig råber Luck

Fortuna kigger på  kanonen store hule-rum..

Jeg følger efter dig. Jeg vil altid følge efter dig. 
Luck lægger sin hånd på hendes skulder og hun kravler op og lægger sig til rette.


Hun flyver ud i mørket, ud i det svimlende mørke.

Mens hun flyver henover det store hav kan hun se alt det der var.
Alle de mange dele - forbundet i et hele.
Hendes rejse - Hans rejse. Deres rejse.
Hvad nu? Hvor mon de skal lande?

WordPress Theme built by Shufflehound. © 2018 Flaskepost til Fremtiden. aarhus  
OmKonceptet
Formål
Eksperimentarierne
Fremvisning
Kontaktos