red

En brændende platform

Han mærker hende. Ser hende. Hun brænder.
Og så husker han. Husker hende. Hendes ild. Hendes vildskab. Fortuna.
Og så husker han hendes navn. FORTUNA! råber han. Så bliver alt stille.
Hun vender sig mod ham. JA, Fortuna, det er mig. Hun ser på ham. Ser hans øjne, røde af gråd. Han står ved døren ind til mørket.
Og.. og du er LUCK. Ja, hvisker han. og jeg vil ha´livet tilbage!  Fortuna nikker. Ja! livet tilbage. VI VIL HA´LIVET TILBAGE! råber de sammen og så løftes de op. Som i en elevator. Op til overfladen.
Men her ser de INTET. INGENTING. Kun den sorte himmel og det flade hav. Men  på elevatoren står en lille skikkelse. Det er hende der har trukket dem op. Det er Viljen. Hun siger, at hun kan skyde dem ud af mørket...

 

VREDEN

Man ved aldrig helt hvad, der vækker vreden
 eller hvor det ender...
Men når den raser frem
m
ed had i den ene hånd og hævn i den anden
røres en tyfon ind i hjertets kar

en vulkan der gøres klar.
Træer knækker, som var de tændstikker.
Jorden skælver 
Huse splintres i tusind stykker

Hvad kom først den røde tud eller hans blod tud?
Og hvem står nu for skud? 

VILJEN

Bryd mønstrene der blev lagt
Trods arvesyndens vagt
Lad  jer ikke blinde
Find vej , selv hvor den ikke er at finde.
Min kanon skyder med overskud
En vej ud
Sig blot at du VIL 
Så lægger jeg krudt til.

Det er vel aldrig for tidligt at finde et godt sted at være.
Hvisker Fortuna...

 

Nej råber Luck. Det er nu. Jeg VIL.
Jeg vil finde lyset.

Luck hjælper Fortuna, så hun kan kravle ind i kanonens løb.

Viljen tager en æske med tændstikker frem og...
1 2 3 stscchhits ssssss og BUM!
Fortuna forsvinder ud i det svimlende mørke.

Hun tør ikke åbne øjnene, men kan alligevel ikke lade være.
Hun åbner og ser.
At alle de adskilte dele
Hænger sammen som et hele
Alt spejlet i mit øje
står malet i min hånd
belyst af lysets ånd

 

WordPress Theme built by Shufflehound.