brown

RØDDER Erindringens hus

SE! Vores flaskepost svømmer hen til de to børn...

Det er som om nogen kalder på hende fra det mørke hav.
Tvinger hendes øjne til at bryde isen, der har låst øjenvipperne sammen.
Men hun ser kun mørke...
Nej, SE, noget glimter i mørket.
En flaske.
Nogen må have fundet hendes flaskepost.
Nogen har svaret!

Flasken finder hende og hendes hånd rækker ud
og samler den op. 

Se hvor den stråler. Hvor den lyser.
Og.. så husker hun lyset. Engang var lyset det bedste.
Det stod i øjnene. Det varmede i kroppen
Strålede fra hendes fingre og pegede på alting i verden. 

Fingerne. De vil åbne.
Tager vores budskab op. Ruller det ud.
Og hun SER. Ser alt det vi har tegnet. Og hun hører sangen.
Sangen om at høre til - høre til et sted. Og noget kommer gående tilbage til hende på sangens toner.
Hun husker...Stedet de boede. 
Hendes værelse. Den varme seng. Et badekar.

Hendes hænder sender noget afsted henover det dampende vand.
Et papirskib.   Fingerne husker.  
De folder papiret sammen på midten,
Så hjørnerne, et for et mod midten, og siderne op.
Det er som om papiret fortæller fingrene hvad de skal.
Indtil hun sidder med et lille skib, foldet af vores brev.

 

lonley
WordPress Theme built by Shufflehound.