RØDDER

VORES FLASKEPOST FÅR HENDE TIL AT HUSKE...

Noget åbner hendes tilfrosne ører.
Det er som om nogen kalder på hende fra det mørke hav.

Hun tvinger øjnene til at åbne sig.
Bryde iskrystallerne der låst øjenvipperne sammen.

Det gør ingen forskel. Hun ser kun mørket
Dybt, sort og svimmelt.
Men alligevel er det som om et lille lys tændes i hjertet. 

Og så.... Hun får øje på et lille lysglimt.
Noget kommer til hende.
En flaskepost.
Hun rækker ud og samler den op.
Se den stråler. Den lyser.
Nogen har fundet hendes råb om hjælp.
Og nu husker hun.
 Ikke meget, slet ikke alt. Men noget kommer gående tilbage hende på vores varme ønsker om at hjælpe.
Vækker fingrene.
De tager vores budskab op af flasken, ruller det ud.
Hun husker...
Der hvor de boede.
Hun husker varme. Badekar.
Hendes hænder sender noget henover dampende vand.
Et papirskib.
Hun har selv lavet det. Og nu husker fingrene.
De folder papiret sammen på midten,
så hjørnerne et for et mod midten, og siderne op.
Det er som om papiret selv fortæller fingrene hvad de skal
De folder et lille skib af vores brev.

FORTUNA HUSKER

WordPress Theme built by Shufflehound.
OmKonceptet
Formål
Eksperimentarierne
Fremvisning
Kontaktos