brown

RØDDER Erindringens hus

SE! Vores flaskepost bevæger sig hen til isflagen med de to børn

Det er som om nogen kalder på hende fra det mørke hav.
Hun tvinger øjnene til at åbne sig.
Bryde de  iskrystaller ,der har låst øjenvipperne sammen.

Men det gør ingen forskel. Hun ser kun mørke
Men så.... et lille glimt af lys på det store hav
Det bevæger sig hen imod hende.
En flaske. Nogen må have fundet hendes flaskepost.
Nogen har svaret!

Flasken kommer så tæt på, at hun kan samle den op.
Se den stråler. Den lyser.
Og.. så husker hun lyset. Engang var lyset det bedste.

Det stod i øjnene, det varmede i kroppen
Ja, det strålede fra hendes fingre og pegede på alting i verden. 
Hun mærker fingrene. De vil åbne flasken. 
Tager vores budskab op og ruller det ud.
Og hun SER. Ser alt det vi har tegnet og hun hører sangen.
Om at høre til - høre til et sted. Og noget kommer gående tilbage til hende på sangens toner..
Hun husker...Der hvor de boed
Hendes værelse Hun husker varme. Varmt vand i et badekar.

Hendes hænder sender noget henover dampende vand.
Et papirskib.
Hun har selv lavet det. Og nu husker fingrene.
De folder papiret sammen på midten,
så hjørnerne et for et mod midten, og siderne op.
Det er som om papiret selv fortæller fingrene hvad de skal.
Indtil hun sidder med et lille skib foldet af vores brev.

 

lonley
WordPress Theme built by Shufflehound.