brown

RØDDER

I huskehuset erindrer vi tiden før

SE! Vores flaskepost svømmer hen til de to børn...

Det er, som om nogen kalder på hende fra det mørke hav.
Tvinger øjenlågene til at bryde isen,
 låst om vipperne. Men hun ser intet. Kun mørke.....

Nej, se nu....noget glimter i mørket.

Nogen har fundet hendes flaskepost.
Nogen har svaret!

Flasken finder hende,
og hendes hånd rækker ud.
Samler flasken op. 

SE, den stråler. Den lyser.
og... så husker hun. Lyset.

Engang var lyset det bedste.
Det stod i øjnene. Det varmede i kroppen
Strålede fra hendes fingre og pegede på alting i verden. 

Fingrene åbner flasken.
Tager vores budskab op. Ruller det ud.
Hendes øjne ser. Ser at vi vil hjælpe!
Hendes ører hører.  En melodi. En sang.
Fra engang. Fra dengang.
Og noget kommer gående tilbage til hende
skridt for skridt kommer det til hende båret af
sangens toner og ord

Stedet, de boede. Der hvor de kom fra.
Et rum. Et badeværelse.
Et badekar fyldt med dampende vand. 

Hænder, hans, men varme.
De sender et skib afsted. Et skib af papir.

Hun lægger vores budskab i hans hænder.
LYT, det som om som om papiret hvisker til de kolde fingre,

og SE, de folder papiret sammen på midten.
Hjørnerne, et for et mod midten. Siderne op.

Pigen husker en melodi...
Hvem kan sejle for uden vind- hvem kan ro uden årer.
Hvem kan skilles fra vennen sin. Uden at fælde tårer.

Imens passerer billeder forbi hendes indre øje.
Forvirrende klip fra en fjern tid. 

lonley

Hun husker stedet, de kom fra, der hvor de boede.
Husker sangene, de sang. 
www.sangskattekisten.dk