blue

SØGEN

Ja, Pigen synger:
HVEM kan sejle foruden vind…? Hun synger til drengen…
Hun vil have ham med…

Men hvorfor hører drengen ikke hendes sang?
Drengen HØRER hende ikke. SER hende ikke fordi
OPGIVELSEN har lagt sine lange kolde arme om ham.
Hun synger: Sulla Rulla

Opgivelsen vugger drengen i sin kolde bedøvende favn.
Fastfryser ham i isen.

Pigen mærker noget brænde på hendes kind – det er tårer.
Hun græder, for hun vil jo ikke at drengen skal give op.

Hendes varme tårer smelter isen.

MEN Opgivelsen nægter at give slip på drengen.
DEN fryser pigens tårer,
så isen helt lukker sig om drengen, og opsluger ham.

Men se - pigen græder bare endnu mere ved synet af hans hvide kolde ansigt.
Isen knager i mødet mellem varme og kulde
Opgivelsen har fået tag i ham.
Vugger ham i sin favn, mens hun græder.
tårer løber fra hendes blinde øjne.
Falder på drengens kolde kind.
Efterlader røde brændende spor
henover hans blege ansigt
for så at løbe videre ned på isen under ham.

 


Opgivelsen synger:
Sulla Rulla
Sov sødt barnlille
Sov roligt og stille

Striden er stridt
Nu smelter alt hvidt
i havets evige hvile
Min gråd den tø
Ispuden til sø
mens englene tie og smile

(Mel.: Thomas Laub 1915
Takst frit efter...)

Kulden fanger ham
Lukker sig om ham. Opsluger ham...

 

Drengens sang til Opgivelsen:

Moder, jeg er træt, nu vil jeg sove,
lad mig ved dit hjerte slumre ind;

Græd dog ej, det må du først mig love,
thi din tåre brænder på min kind.
Her er koldt og ude Stormen truer,
men i drømme, der er alt så smukt,
og de søde englebørn jeg skuer.
Når jeg har det trætte øje lukt,
Hvorfor trykker saa Du mine Hænder?
Hvorfor lægger Du din Kind til min?
Den er vaad, og dog som Ild den brænder,
Moder, jeg vil altid være din!
Men saa maa Du ikke længer sukke.
Græder Du, saa græder jeg med Dig.
O, jeg er saa træt! — maa Øiet lukke
Moder — see! nu kysser Englen mig!

 (‘Det døende barn’ – H.C. Andersen)

 

 

Men pigen vil ikke, at han skal dø, så hun synger igen
og nu endnu højere:

Jeg kan sejle foruden vind...

Drengen hører os. Han rækker sin hånd frem mod Pigen.
Og hun får hevet ham ud af OPGIVELSENs iskolde favn
og ombord på det lille skib.
den sidste is knækker og tager Opgivelsen med sig ned i det sorte dyb.