blue

SØGEN

Pigen husker en sang:
Hvem kan sejle foruden vind...
Hun husker drengen. Hun vil at han skal rejse sig. Række ud efter hende.
Men, nej. Han kan ikke. Opgivelsen har fanget ham.
Vugger ham i sin favn.  Græder. Tårer der brænder på drengens kind
og falder derfra ned på isen under ham. Smelter isen.
Drengen synker ned i det mørke vand.
Mørket fanger ham. Mørket lukker sig om ham. Mørket opsluger ham...

Han lægger sit hoved ind til Opgivelsens bryst:.
Opgivelsen synger:
Sov sødt barnlille
Sov roligt og stille

Striden er stridt
Nu smelter alt hvidt
i havets evige hvile
Min gråd vil tø
Ispuden til sø
mens englene tie og smile

(Mel.: Thomas Laub 1915)

Drengen synger til Opgivelsen:

Moder, jeg er træt, nu vil jeg sove,
lad mig ved dit hjerte slumre ind;

Græd dog ej, det må du først mig love,
thi din tåre brænder på min kind.
Her er koldt og ude Stormen truer,
men i drømme, der er alt så smukt,
og de søde englebørn jeg skuer.
Når jeg har det trætte øje lukt,
Hvorfor trykker saa Du mine Hænder?
Hvorfor lægger Du din Kind til min?
Den er vaad, og dog som Ild den brænder,
Moder, jeg vil altid være din!
Men saa maa Du ikke længer sukke.
Græder Du, saa græder jeg med Dig.
O, jeg er saa træt! — maa Øiet lukke
Moder — see! nu kysser Englen mig!

 (‘Det døende barn’ – H.C. Andersen)

Men pigen vil ikke slippe ham, så nu synger hun endnu højere:
Jeg kan sejle foruden vind... 

Men pigen vil at han skal dø, så nu synger hun endnu højere:
Jeg kan sejle foruden vind... 
 HØR Drengen synger med og 
...han rækker sin hånd frem mod pigen,

Hun får fat - hiver ham ombord på skibet, i sidste øjeblik.
Så forsvinder isen i dybet.

WordPress Theme built by Shufflehound.