blue

SØGEN

Pigen husker en melodi...
Hvem kan sejle for uden vind- hvem kan ro uden årer.
Hvem kan skilles fra vennen sin. Uden at fælde tårer.

Og så husker hun  drengen.
Hun vil, at han skal rejse sig. Række ud efter hende.
Men nej. Han kan ikke. Noget holder ham tilbage.
Noget har fanget ham.
Det er Opgivelsen, der har tag i ham. 
Vugger ham i sin favn, mens hun græder  - uden lyd,
men tårer løber fra hendes blinde øjne. 
Falder på drengens kolde kind. Efterlader brændende spor
henover hans lille ansigt for så at ramme isen under ham.

 

 


Sura lura...
Sov sødt barnlille
Sov roligt og stille

Striden er stridt
Nu smelter alt hvidt
i havets evige hvile
Min gråd den tø
Ispuden til sø
mens englene tie og smile

(Mel.: Thomas Laub 1915)

 

Tårerne smelter isen  - og drengen synker, næsten umærkbart
ned
i store dyb under ham. 
Mørket fanger ham. Mørket lukker sig om ham. Mørket opsluger ham...

 

Drengens sang til Opgivelsen:

Moder, jeg er træt, nu vil jeg sove,
lad mig ved dit hjerte slumre ind;

Græd dog ej, det må du først mig love,
thi din tåre brænder på min kind.
Her er koldt og ude Stormen truer,
men i drømme, der er alt så smukt,
og de søde englebørn jeg skuer.
Når jeg har det trætte øje lukt,
Hvorfor trykker saa Du mine Hænder?
Hvorfor lægger Du din Kind til min?
Den er vaad, og dog som Ild den brænder,
Moder, jeg vil altid være din!
Men saa maa Du ikke længer sukke.
Græder Du, saa græder jeg med Dig.
O, jeg er saa træt! — maa Øiet lukke
Moder — see! nu kysser Englen mig!

 (‘Det døende barn’ – H.C. Andersen)

 

 

Men pigen vil ikke, at han skal dø, så hun synger igen
og nu endnu højere:

Jeg kan sejle foruden vind... 
 HØR. Drengen synger med, og 
...han rækker sin hånd frem mod pigen,

Hun får fat - hiver ham ombord på skibet, i sidste øjeblik.
Så forsvinder isen i dybet.

WordPress Theme built by Shufflehound.
OmKonceptet
Formål
Eksperimentarierne
Fremvisning
Kontaktos