URO
Jorden rumler, som en stor sulten mave.
Så et nyt brag og alt er igen ulmende mørke.
Her er jeg! hvisler URO, Mærk mig! hvisker SMERTE .
URO og SMERTE. De har skarpe skuldre.
Tårner sig op. Træder på lyset i hjertet.
SMERTE
En enøjet bøddel
i din runde mave,
rumler og gnaver.
suger som en tæge
i fortidens sår
Lad tiden lægge alt, når den går
og find lindring i det vi spår
URO
Jeg er uden navn
men med flere ansigter
leger finde og fange leg
Du tør ikke. råber jeg
lukker døren foran dig
I dag er jeg den sorte blive væk skov,
der vokser frem under tæppet der forsvandt
rummet kæmpe elefant.
I morgen et stort sugende hul
hviskende stemmer under dit gulv
I går fik jeg dig til at vende dig søvnløs i din seng
Hende der ikke var der og ham der dukker op igen og igen...
vender alting op ned.
Hvem og hvad kan du regne med?
Drengen griber ud efter pigens hånd. Er du bange? spørger han.
Det er jeg, siger pigen, men ikke når du holder mig i hånden.
Det gør jeg, siger han. Altid - og fører an ned til skibet.
Selv den stærkeste må sande,
kun en tåbe frygter ikke oprørte vande.
Hun hvisker:
Hvis vi ikke skal fanges for altid i frygtens hus
Må vi liste forbi dem, så stille som mus
Schh vær stille.
Lad dem hvile.
Sammen får de skibet skubbet fri. Ud. Væk.