Vi lægger stenene ud.
Går foran og mærker efter om der er fodfæste.
Forsøger at lægge en sikker vej.
Men trædesten må aldrig blive kedelige at gå på.

Vi lægger altid hver sten lidt anderledes end den sidste,
udfordrende, lidt skævt,
så vi ser og oplever

 Vi er snubler undervejs
det gør os klogere
så vi kan lægge næste sten bedre
men aldrig kedeligt.

Vi er som vandet.
vi kan finde veje alle steder
og være bløde og medgørlige
men også stærke nok
til at holde selv det største skib oppe.