Vi har som vejvisere lagt de første sten ud.
Gået foran og mærket efter om der var fodfæste.
Forsøgt at lægge en rimelig sikker vej.
Flere gange er vi snublet, og også været helt ud at svømme.
Men vi  er kravlet op igen, for at lægge næste sten.
Klogere og sikrere, men uden at blive magelige.
Trædesten må aldrig være kedelige at gå på.
Vi lægger derfor hver sten lidt anderledes end den sidste, udfordrende, lidt skævt for at skabe nye synsvinkler,
mærke nye strømninger og til stadighed lege med
det flydende element vi navigerer i.