Mulighedernes Mødested – En ny begyndelse

Jeg tror, vi har fundet det, siger Luck.
Jeg tror, vi har fundet hjem! Et nyt hjem.
Ja, svarer Fortuna.
Og i kor, siger de:
Og nøglen passer i døren.
I et hus med tag og en seng at sove i.
Et bord at spise ved.

Suppe, der varmer.
Brød der mætter.
En vandhane med rent vand.
Vores nye hjem.
Vores nye begyndelse.

Nogen griner og råber udenfor vinduet. De leger.
Det er latteren der får dem til at gå ud. Stille sig med ryggen mod den solvarme mur.
En dreng forsøger at fange de andre.
De slipper hele tiden væk - indtil en endelig går i fælden
og de ruller rundt i græsset - griner.
Så pludseligt- TAGET! - Ham der er fanger rører Lucks arm.
Et øjeblik hænger stilheden i luften. Hele hans krop  vil.
Løbe som vinden når den spreder sne fra æbletræets blomster.
Men det er hans arm som vågner -  rækker ud efter Fortuna TAGEt råber han og så løber benene - løber ud i alt det nye - med Fortuna lige i hælene. 

“Jeg mærker verden. Jeg mærker verden igen!” råber hun.

En dreng råber. “Hvad hedder I?”
Luck! råber han  og jeg hedder Fortuna, råber hun 

Ja, Pigens navn er Fortuna. Drengen hedder Luck.
Luck og Fortuna.
Hvor lykkeligt at have sit eget navn.
Og når nogen åbner munden og råber dit navn, bliver du glad.
Og så sker det:

Så lever verden
Skyerne går over himlen.
Æbletræet sætter blomst.
Katten drikker sin mælk.
Hunden gør.
Og huset takker for sit tag.

Der var to der gik den samme vej
Der var to der gik i stå
Deres vej var en del af det tab de måtte gi
i et håb om bedre vejr.
Så nu står vi her ved samme vej
En rejse ender her
Tag min hånd og gi´den klem
Så jeg ved at du er der

En ny begyndelse’
At gå den samme vej
Med dig
En ny begyndelse
Gå den samme vej som dig.