RØDDER

Nogen har fundet hendes flaskepost.
Nogen har svaret!
Hendes hånd rækker ud.
Samler flasken op. 
SE, den stråler. Den lyser.
og... så husker hun. Lyset.

Engang var lyset det bedste.
Det stod i øjnene. Det varmede i kroppen
Strålede fra hendes fingre og pegede på alting i verden. 

Hun åbner flasken.
Tager vores budskab op. Ruller det ud.
Hendes øjne ser at vi vil hjælpe!
Hendes ører hører sang.
Fra engang. Fra dengang.
Det kommer gående tilbage til hende
skridt for skridt kommer det til hende båret af
vores toner og ord

En dør åbnes - ind til et rum i dette Huskehus. En stue.
En edderkop i hjørnet, har travlt med at spinde sit spind.  
En kat spinder på skødet af en kvinde i en blød stol.
Hun har briller på næsen og en rød tråd i hænderne.

Hun går ned ad trappen - til et rum med et badekar. Der er dejligt varmt vand i karet og så huske hun et lille papirskib
Hun vender sig imod ham, er det som om drengens hænder opfanger billedet af skibet i hendes hoved.
For nu samler han brevet op fra vores flaskepost.  
Brevet med alle vores ønsker om at ville hjælpe.
Hans fingre folder papiret. Hjørnerne ind. Siderne op.
Et lille skib vokser frem mellem hans hænder
- frem af vores ønsker om at hjælpe…

LYT, det som om som om papiret hvisker til de kolde fingre,
SE, de folder papiret sammen på midten.
Hjørnerne - et for et mod midten. Siderne op.

Pigen husker en melodi...
Hvem kan sejle for uden vind- hvem kan ro uden årer.
Hvem kan skilles fra vennen sin. Uden at fælde tårer.

SE, skibet vokser – og VOKSER, ja, det vokser sig SÅ stort, at Drengen må slippe det ud i bølgerne.
Og SE- Pigen kravler op i det, Ja, ...hun....sætter sig i papirskibet.
Jeg kan sejle væk, tænker hun…Væk fra mørket og kulden…

Ja, hun husker...