"Mennesket har altid på mange måder,
søgt svar på livets gåder.
I sange og sagn
får det uforståelige et navn..."
En fortællings-struktureret tilgang,
der gennem musik, sang, bevægelse og sansning
åbner for fælles forundring over hvad følelser er
og hvordan vi kan møde dem, så de forbinder os.
Her starter vores fortællingstråd.
Den tager jer med på en eksistentiel rejse,
hvor vi sammen træder ind i en række livstematikker
og håndterer de forskellige følelser vi møder der.
SE - en flaskepost skyller i land her hos os...
Hvem vil hjælpe, når ingen andre kan?
Hvem vil hjælpe fortabte i land?
LYT til starten af fortællingen
STILSTAND FASTFRYSNING
To børn er fastlåst i Opgivelsens favn
Fortabt på et endeløst hav sidder
en dreng og en pige.
Fastfrosset på et stykke is.
De husker ingenting. Slet ingenting.
FLASKEPOSTEN
Vi sender vores flaskepost til de to børn.
Den når frem.
ERINDRING i HUSKEHUSET
HUN husker lidt. En smule af det der var.
HAN falder i armene på Opgivelsen.
Nu, hvisker pigen ind i mørket. Nu, husker jeg.
Jeg ser æbletræet Jeg ser huset. Ser trappen.
Jeg ser lyset.
Ser stjernen over huset tag.
SØGEN ad vandets veje
Nysgerrighed og Mod får dem videre...
Drengen folder et papirskib af vores flaskepost brev,
og fordi papiret er helt gennem mættet af vores ønske om at ville hjælpe, så vokser skibet i hans hænder.
Ja, så stort, at han må slippe det ud i bølgerne. Så stort, at at man kan kravle op i det.
Drømmenes planet
Dagdrømmebarnet giver pigen en drømme-boble.
Grådigheden får drengen til at ruge på drømme-æg.
I mørket spejler glitrende stjerner sig i havets blanke overflade,
for så at samles til en svævende drømme-planet.
FRYGTENS TINDE
Stedet, hvor Uro og Smerte presser sig på.
Musegrå skyer løber kapløb henover det sorte himmelloft.
Havet krymper sig som et såret dyr.
Kaster skibet henover rastløse bølger.
Mørket skæres op i lysende snitsår forfulgt af et øredøvende brøl
KRAZZZCHHHHH Skibet er stødt mod et klippeskær.
HAVBUNDEN
Det uendelige mørke
Sorgen hjælper dem
Frygtens tinde har skåret et hul i skibet.
Sort vand pibler ind.
breder sig som et tæppe over de to børns ben.
Det store sorte dyb trækker i skibet
Suger dem ned. Til de rammer bunden.
Men Sorgen griber dem.
GRÆNSELANDET - De siger stop!
HUN udfordres af Vreden. Men ved fælles hjælp vendes den til Vilje.
Det er VREDEN, der har taget fat i hende.
Drengen ser det. Og han husker.
Og så vokser vIljen ud af Vreden.
FORANDRINGENS Ø
Stedet hvor nye tanker spirer frem.
De ser nye veje med hjælp fra Tvivl og Håb.
De lander helt forskelligt.
Fortuna i en sump.
Luck i en lysning.
Håbet har sat sig hos Luck,
Mens den drilske Tvivl trænger sig ind på Fortuna.
Et nyt hjem kommer til dem...
Glæden tager pigens hånd. Taknemmeligheden holder om drengen.
HØR! Her bor børn, der leger... og griner.
De mærker det. Nu rejser verden sig igen på sine fødder.